Beskrivelse
- Hylo Dual Intense øjendråber er intensivt smørende øjendråber til kronisk tørre øjne. Giver langvarig lindring af inflammatoriske symptomer som tørhed eller brændende, svidende, kløende og løbende øjne.
- Øjendråberne indeholder 2 mg/ml hyaluronsyre, som er et naturligt forekommende stof i tårer. Hyaluronsyre er en kraftfuld fugtighedsbevarer, der danner en viskøs, beskyttende film på øjets overflade. Denne film binder vand effektivt og skaber en langvarig fugtbarriere, som hjælper med at forhindre yderligere tørhed og irritation.
- Øjendråberne indeholder også 20 mg/ml ectoin. Ectoin er et stof der ligner hyaluronsyre, idet det også har en høj vandbindende egenskab. Ectoins rolle er, sammen med hyaluronsyren, at styrke vandbindingen i tårefilmen og således skabe en fysiologisk barriere mod inflamatorisk irritation i øjet.
- Samtidig stabiliserer ectoin indirekte lipidlaget i tårefilmen, hvilket yderligere begrænser/forhindrer fordampningen af vand. Det fungerer ved, at ectoin stabiliserer cellemembraner og beskytter dem mod skader forårsaget af miljømæssige stressfaktorer som tør luft og UV-stråling.
- Øjendråberne indeholder borsyre, som er et antiseptisk middel, der hjælper med at forhindre bakterievækst.
-
Hylo Dual Intense øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser.
Har du problemer med tørre øjne?
Ved tørre øjne kan Hylo Dual Intense øjendråberne med fordel benyttes i kombination med en supplerende behandling, som kan komme i form af øjenrens, øjensalve, eller varmebehandling. Øjendråberne anbefales til dig, der har kronisk tørre øjne og oplever store gener. Din optimale kombinationsbehandling med Hylo Dual Intense øjendråberne og et andet middel varierer efter sværhedsgraden af dine symptomer på tørre øjne. Yderligere bør du kende den specifikke årsag til dine tørre øjne, så det kan behandles derfra. Hvis du lider at tørre øjne, anbefaler vi at blive tilset af en specialist ved at booke en tid her.
- Ved milde og sjældne symptomer på tørre øjne, der udelukkende forekommer ved udefrakommende faktorer såsom langtidsvarende skærmbrug, aircondition eller kontaktlinsebrug, kan du f.eks. benytte Hylo-Fresh øjendråber for en opfriskende effekt. Hylo-Fresh øjendråber beskytter øjet med en fugtende hinde af hylauronsyre. Øjendråberne indeholder yderligere urten øjentrøst, som er kendt for behandling af inflammatoriske tilstande i øjet.
- Ved moderate og hyppigere symptomer på tørre øjne, der ikke er til daglig gene, kan Hylo-Comod eller TheaLoz Duo øjendråber benyttes. Hylo-Comod øjendråberne fungerer som Hylo-Fresh dråberne ved at lægge en beskyttende hinde af hylauronsyre på øjet, dog med en større koncentration. TheaLoz-øjendråberne indeholder også hylauronsyre, men er hovedsageligt baseret på trehalose. Øjendråberne danner derfor ikke bare en fugtende hinde, men har også flere fordele for øjet. Herunder medvirker trehalose til at beskytte øjets overflade mod oxidativ stress og accelerere heling i hornhinden. Evt. kan Hylo-Gel øjengel benyttes til moderate symptomer af tørre øjne. Gelen kan ligesom de førnævnte øjendråber benyttes med kontaktlinser. Nogle enkelte oplever dog, at de fedter på linserne.
- Ved kraftigere og daglige symptomer på tørre øjne, kan du benytte Hylo-Dual øjendråber sammen med kontaktlinser. Dråberne kan med fordel anvendes sammen med VitA-Pos øjensalve om aftenen for optimal effekt. Hylo-Dual Intense øjendråber er til meget kraftige symptomer på tørre øjne og kan ikke bruges med kontaktlinser på, eller kortere tid inden påsætning. Hvis Hylo-Dual Intense øjendråberne ikke er nok symptomlindring alene, kan de også benyttes i kombination med VitA-Pos salven. Det er dog vigtigt at vente 30 minutter efter brug af øjendråberne med applikation af salven.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.