Gratis fragt ved køb for 349 kr.

Optimel Manuka+ Dry Eye Drops

180,00 kr.

Manuka+ Dry Eye Drops øjendråber forebygger irriterede og tørre øjne. Kan bruges som beskyttelse mod irritation i øjet. Produktet kan være med til at reducere røde øjne. Indeholder 98 % Manuka honning.

OBS: Størstedelen af dem, der benytter dråberne, oplever en svidende følelse i øjet samt rødme i øjnene de første minutter efter applikation.

På lager

Beskrivelse

Optimel Manuka øjendråberne kan med Manuka-honning afhjælpe både tørre øjne forårsaget af MGD, men også bidrage til at afhjælpe inflammation. Manuka-honningen har yderligere både antibakterielle og antioxiderende egenskaber.

Fugtgivende egenskaber

  • Optimal Manuka+ øjendråber hjælper den med at bevare fugtigheden i tårefilmen, hvilket giver langvarig lindring for personer med tørre øjne og hjælper med at beskytte mod udtørring. De indeholder 98% Manuka-honning, som er naturligt hygroskopisk, hvilket betyder, at det tiltrækker og binder fugt.

 

Antibakterielle egenskaber

  • Dråberne kan hjælpe med at reducere risikoen for infektioner som blefaritis og conjunctivitis ved at hæmme bakterievækst og fremme heling. Dette kan de, idet de indeholder methylglyoxal (MGO), som dannes naturligt i manuka-honning og er meget effektivt til at hæmme bakterievækst ved at skade bakteriernes proteiner og DNA.
  • Manuka-honning har yderligere en naturligt lav pH-værdi (typisk omkring 3,2-4,5). Denne lave pH kan bidrage til at skabe et miljø, der er hæmmer bakterievækst.
  • Manuka-honning har en høj sukkerkoncentration, hvilket skaber en hyperosmolær effekt. Dette betyder, at honningen trækker vand ud af bakterieceller, hvilket dehydrerer dem og hæmmer deres vækst og overlevelse.

 

Antinflammatoriske og helende egenskaber

  • Manuka-honning indeholder også antioxidanter, som kan bidrage til at beskytte øjets celler mod skader og modvirke bakterielle infektioner indirekte ved at styrke kroppens forsvar.
  • Manuka-honning har også antiinflammatoriske egenskaber, som kan hjælpe med at reducere inflammation i øjet. Dette gør dråberne nyttige til behandling af tilstande, der forårsager rødme, hævelse og irritation, såsom tørre øjne og allergiske reaktioner.
  • Manuka-honning er kendt for at fremme sårheling, både ved at skabe et fugtigt miljø, der er gunstigt for heling, og ved at stimulere vævsregenerering.
  • Ved anvendelse i øjendråber kan den hjælpe med at hele mindre skader på øjets overflade, såsom mikroabrasioner, der kan opstå ved kontaktlinsebrug eller tørhed.

 

Har du problemer med tørre øjne?

Hvis du har stærkere symptomer på tørre øjne, kan Optimel Manuka+ øjendråberne benyttes i kombination med en supplerende behandling, som kan komme i form af fugtgivende øjendråber, øjengel, øjensalve eller varmebehandling. Den optimale behandling kan variere efter den specifikke årsag til tørre øjne og sværhedsgraden af symptomerne. Yderligere bør du kende den specifikke årsag til dine tørre øjne, så det kan behandles derfra. Hvis du lider at tørre øjne, anbefaler vi at blive tilset af en specialist ved at booke en tid her.

  • Ved milde og sjældne symptomer på tørre øjne, der udelukkende forekommer ved udefrakommende faktorer såsom langtidsvarende skærmbrug, aircondition eller kontaktlinsebrug, kan du f.eks. benytte Hylo-Fresh øjendråber for en opfriskende effekt. Hylo-Fresh øjendråber beskytter øjet med en fugtende hinde af hylauronsyre. Øjendråberne indeholder yderligere urten øjentrøst, som er kendt for behandling af inflammatoriske tilstande i øjet.
  • Ved moderate og hyppigere symptomer på tørre øjne, der ikke er til daglig gene, kan Hylo-Comod eller TheaLoz Duo øjendråber benyttes. Hylo-Comod øjendråberne fungerer som Hylo-Fresh dråberne ved at lægge en beskyttende hinde af hylauronsyre på øjet, dog med en større koncentration. TheaLoz-øjendråberne indeholder også hylauronsyre, men er hovedsageligt baseret på trehalose. Øjendråberne danner derfor ikke bare en fugtende hinde, men har også flere fordele for øjet. Herunder medvirker trehalose til at beskytte øjets overflade mod oxidativ stress og accelerere heling i hornhinden. Evt. kan Hylo-Gel øjengel benyttes til moderate symptomer af tørre øjne. Gelen kan ligesom de førnævnte øjendråber benyttes med kontaktlinser. Nogle enkelte oplever dog, at de fedter på linserne.
  • Ved kraftigere og daglige symptomer på tørre øjne, kan du benytte Hylo-Dual øjendråber sammen med kontaktlinser. Dråberne kan med fordel anvendes sammen med Vita-Pos øjensalve for optimal effekt. Hylo-Dual Intense øjendråber er til meget kraftige symptomer på tørre øjne og kan ikke bruges med kontaktlinser på, eller kortere tid inden påsætning.

Indholder

  • Leptospermum sp. Honning (Manuka Honning) 98%: Manuka-honning har stærke antibakterielle egenskaber takket være et højt indhold af Methylglyoxal (MGO). Det hjælper med at reducere bakterievækst på øjets overflade, hvilket er særlig nyttigt ved tørre øjne og betændelse forårsaget af meibomiansk kirtel dysfunktion (MGD). Manuka-honning hæmmer væksten af skadelige bakterier og reducerer dermed risikoen for infektioner. Det bidrager til at forbedre symptomerne på tørre øjne ved at beskytte og helbrede den beskadigede øjenslimhinde​.
  • Natriumchlorid (salt): Natriumchlorid hjælper med at opretholde den isotoniske balance i øjendråberne, så dråberne kommer tættere på at matche øjets naturlige saltindhold. Det hjælper med at opretholde fugtigheden og smøring af øjets overflade​.
  • Benzoesyre: Benzoesyre fungerer som et konserveringsmiddel i øjendråberne. Det sikrer, at produktet holder sig sterilt og sikkert til brug over længere tid. Ved at forhindre vækst af mikroorganismer i opløsningen beskytter benzoesyre mod forurening af dråberne, hvilket forlænger produktets holdbarhed​.

Anvendelse

  • Vask dine hænder
  • Dryp en dråbe af produktet på den nederste øjenlågskant.
  • Det er forventet, at du kan få en brændende og sviende fornemmelse i øjet, samt røde øjne vil fremkomme i et par minutter efter brug af produktet.
  • Luk øjnene indtil at den brændende fornemmelse forsvinder.
  • Anvend Optimel Manuka Honey dry drops 3 gange dagligt for at forbedre tørre øjne.
  • Dråberne må kun benyttes af den samme person.
  • Benyt IKKE produktet, hvis du er overfølsom over for biprodukter.
  • Vent mindst 10 minutter med at indsætte dine kontaktlinser efter brug af produktet.
  • Kasser produktet to måneder efter, at det er blevet åbnet.
  • Kontakt en optiker eller øjenlæge ved brug af produktet på børn under 12 år.

1 anmeldelse af Optimel Manuka+ Dry Eye Drops

  1. Anette

    Jeg kan virkelig godt lide disse dråber. De hjælper virkelig med at rense øjnene og modvirker, at de bliver tørre. De svier lidt i starten, når man bruger dem, men man vænner sig til det, og jeg kan godt lide effekten, de har på mine øjne, så det gør mig ikke noget. Jeg kan klart anbefale dette produkt. De har også en behagelig mild duft af honning.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *